Montag, 29. November 2010

Sushi i Berlin

Berlin er ingen havneby, og Berlin er heller ikke den største sushiby. Men Berlin er jo en madby, hvor man virkelig får kvalitet for pengene, så selv god sushi kan man finde. Man kan dog være lidt uheldig, men man kan også være meget heldig.


Et godt sted i mellemprisklassen (i Berliner standard, dvs. meget billigt i københavner priser) ligger på Rosenthaler Straße lige ved U-bahn. Dette sted kører med samme besynderlige priskoncept, som de fleste sushi steder i Berlin; de har en permanent pris, og så har de permanent 50 % på halvdelen af tingene. Ingen ved om det er for at signalere gavmildhed?? Meget mening giver det ikke.


Faktisk var vores bedste sushioplevelse nogensinde på Hyatt hotelrestaurant ved Rosaluxenburger Platz. Et forholdsvis turistet område og et meget dyrt hotel. Priserne på maden var også deroppe af, men intet i forhold til den uovertrufne kvalitet og lækre lækre omgivelser. Det er ikke nogen sushirestaurant, men de havde deres egen sushiø med sushikok. Desværre blev der ikke taget billeder.

En lidt mere uheldig oplevelse var i Neuer Schönhauser Strs. i Mitte. Det var meget dyrt og meget kedeligt (kun Miya var her, men hun føler, at hun bør advare). Det behøver altså ikke være et godt tegn, at maden er lavet af japanere. Her et billede af nogle underlige og dødsyge sushikræmmerhuse:




Der er i øvrigt en mærkelig tendens, men i Berlin er langt de fleste sushisteder drevet af vietnamesere. 

Morgenmad i Berlin

Berlin: Ingen brunch, men meget forvirret døgnrytme!


Ja nu er det jo denne blogs første indlæg, og dermed er det jo passende, at det handler om morgenstunden. Vi er et stakkels kærestepar, eftersom vi for tiden adskilt, da den ene bor i Berlin, og den anden i København. Men vi besøger jo selvfølgelig hinanden så meget som muligt.


En af vores yndlingsbeskæftigelser i Berlin er, at gå ud og spise morgenmad. Tyskerne har ikke adopteret "brunch"-institutionen på samme inderlige måde som Danskerne, så vi rammer som oftest tættere på konceptet morgenmad. Til gengæld har man ofte morgenmad, til langt senere, end man ville kunne få det i København (og selvfølgelig meget meget billigere). Vores favoritsted laver fx morgenmad til kl. 17.


Et ganske lille udpluk (vi vidste ikke vi ville lave en blog, så der er desværre ikke så mange detaljer eller det store udvalg):


Friskpresset appelsin juice, cappuccino, croissanter, Strammermax (spejlægsmadder med skinke/bacon etc.) og arme riddere på Kayser Soze i Mitte (http://www.keyser-soze.de/)




Et sted vi tror er i Augustastraße i Mitte:






Et sted på Simon-Dach-Straße i Friedrichshain:






Og morgenmad til rigtige berlinerborgere, alle steder i hele byen (Currywurst mit Pommes und Mayo - det er lækkert):