Montag, 29. November 2010

Sushi i Berlin

Berlin er ingen havneby, og Berlin er heller ikke den største sushiby. Men Berlin er jo en madby, hvor man virkelig får kvalitet for pengene, så selv god sushi kan man finde. Man kan dog være lidt uheldig, men man kan også være meget heldig.


Et godt sted i mellemprisklassen (i Berliner standard, dvs. meget billigt i københavner priser) ligger på Rosenthaler Straße lige ved U-bahn. Dette sted kører med samme besynderlige priskoncept, som de fleste sushi steder i Berlin; de har en permanent pris, og så har de permanent 50 % på halvdelen af tingene. Ingen ved om det er for at signalere gavmildhed?? Meget mening giver det ikke.


Faktisk var vores bedste sushioplevelse nogensinde på Hyatt hotelrestaurant ved Rosaluxenburger Platz. Et forholdsvis turistet område og et meget dyrt hotel. Priserne på maden var også deroppe af, men intet i forhold til den uovertrufne kvalitet og lækre lækre omgivelser. Det er ikke nogen sushirestaurant, men de havde deres egen sushiø med sushikok. Desværre blev der ikke taget billeder.

En lidt mere uheldig oplevelse var i Neuer Schönhauser Strs. i Mitte. Det var meget dyrt og meget kedeligt (kun Miya var her, men hun føler, at hun bør advare). Det behøver altså ikke være et godt tegn, at maden er lavet af japanere. Her et billede af nogle underlige og dødsyge sushikræmmerhuse:




Der er i øvrigt en mærkelig tendens, men i Berlin er langt de fleste sushisteder drevet af vietnamesere. 

Keine Kommentare:

Kommentar veröffentlichen