Montag, 6. Dezember 2010

Sprøde svær (og biksemad)

Mmmmm.. Flæskesteg med Julemumme!


Opskriften er fundet på nettet (http://www.dk-kogebogen.dk/opskrifter/visopskrift.php?id=16836). Og stegen er lavet på svinekam. Ved at skære ridserne på stegen helt op, så man næsten når gennem fedtlaget, og ved at få saltet helt ned i rillerne, så får man helt sprøde svær. Der blev brugt fransk middelhavssalt, fordi kornene er grovere end andre typer. sovsen er lavet af skyen, som blev lavet på løg, gulerødder og svinebouillon. I tillæg til opskriftens angivelse blev der tilføjet smør, og sovsen har være oppe og koge efter jævningen. Stegen blev i øvrigt allerede taget ud ved 70 grader første gang, da den nok ellers var blevet tør.

Øllet er fra Kongens Bryghus. Den smager som et julemarked i Dresden (på den gode måde - nellike, stjerne anis, osv osv). Den har en dejlig frugtig og krydret smag, og passer perfekt til den fede ret. 

Og så er der jo lækker biksemad dagen efter... med masser af smør






Mittwoch, 1. Dezember 2010

1-2-3 salat med østershat

Nogle gange SKRIGER kroppen på salat - selvom det er vinter, og man sikkert burde spise suppe. Og nogle gange skal det gå meget hurtigt.


Så er det ok at bruge nogle af sine østershatte på det projekt, istedet for den tiltænkte vinterragout.


En meget hurtig løsning af problemet ("opskrift" under billedet) - og vinteren føles straks lidt mere som sommer:


Østershattene på panden i en lille smule smør, og en lille smule soya.
De lægges på en bund af babyspinat, små aromatiske daddeltomater, bøffel mozzarella, avokado, meget lille smule fint skåret løg.
Derpå en smule balsamico, olivenolie, en dråbe citron, salt/pebber.


Og så til madpakken også: